Anja Kolby // Palermo Hollywood 2.0

Hvem er jeg?
Jeg er en farveglad stylist, designer og konceptudvikler. Jeg kan ikke få nok af farver, elsker solskin og varme - og synes, at livet er lidt af en fest.

Jeg har arbejdet mange år i modebranchen, men er rigtig glad for at være 'bare mig' nu. Som selvstændig har jeg udviklet butikker, koncepter, trendbøger - og sidste skud er Palermo Hollywood 2.0.

Jeg er gift med en italiener og har to børn. Jeg bor midt på multikulturelle Nørrebro. Drikker masser af kaffe og vin med mine venner. Er vild med god mad og gennemførte koncepter. Bliver høj af at rejse og møde nye kulturer og mennesker. Men elsker også at gemme mig i naturen eller derhjemme og fordybe mig i nye emner, jeg forelsker mig i.

Min yndlingsfarve er gul - og jeg drikker gerne et glas (eller mere) Franciacorta/italiensk, mousserende vin.

Hvorfor Colour Retreat?
Jeg har arrangeret dette retreat, fordi jeg ikke kunne lade være. Jeg elsker ideen om at lære mere, lege mere og være sammen med andre kreative. Inspirere hinanden, møde hinanden. Men også have tid uden det sædvanlige arbejde til at fordybe sig i farver, mønstre, natur og italienske forkælelser.

Du kan læse mere om mig på LinkedIn- eller følge mig på Instagram.