Dig og mig

Hvem er du?

Sommerkurset er for dig, der er begejstret for design, farver, sammenhænge, nye input, mulighed for at prøve tingene selv, trends og tendenser - og er glad for lege, lytte og blive inspireret.

Måske arbejder du som designer, stylist eller grafiker - måske noget helt andet, men er helt vild med kreativitet  og brugen der af.

Du har lyst til at komme væk fra hverdagen. Du har lyst at gøre noget for dig selv. Du elsker italiensk mad og vin. Du ser frem til ro, fordybelse, læring og inspiration.

Hvis du er i tvivl, om det er noget for dig, så kontakt mig gerne - og vi kan snakke om det.

Anja_Burano_small.jpg

Hvem er jeg?

Jeg er stylist, designer og konceptudvikler. Jeg kan ikke få nok af farver, elsker solskin og varme - og synes, at livet er lidt af en fest.

Jeg har arbejdet mange år i modebranchen, men er rigtig glad for at være 'bare mig' nu. Som selvstændig har jeg udviklet butikker, koncepter, trendbøger - og sidste skud er Palermo Hollywood 2.0.

Jeg er gift med en italiener og har to børn. Jeg bor midt på multikulturelle Nørrebro. Drikker masser af kaffe og vin med mine venner. Er vild med god mad og gennemførte koncepter. Bliver høj af at rejse og møde nye kulturer og mennesker.

Min yndlingsfarve er gul - og jeg drikker gerne et glas (eller mere) Franciacorta.

Du kan læse mere om mig på LinkedIn - eller følge mig på Instagram.