Vi vil gerne dele vores feriefavorit med jer!

San Pellegrino, Valle Brembana, Italien

Vi er en dansk/italiensk familie, der har holdt ferie i Valle Brembana (nær San Pellegrino) i Norditalien de sidste 10 år, da vi har feriehus i området. Gang på gang er vi blevet spurgt, om det er et godt sted for familien - og om det er muligt for andre at holde ferie der. Og i så fald, hvor man skal bo, hvad man skal lave, og hvorfor man skal tage derhen.

Derfor har vi besluttet at arrangere en uges ferie for familier (der kan komme ca. 10 med), hvor vi smager, leger, undersøger og oplever os igennem området. Vi deler vores hemmelige steder og giver mulighed for samvær og aktiviteter - men også for tilbagetrækning og afslapning. Vi håber, at I vil med til vores feriefavorit!

Klik her for bestilling. Eller læs mere nedenfor.

what.jpg

Hvad?

Vores famile elsker roen blandt bjergene - men også det lokale liv, der er i byen San Pellegrino. Vi finder vores egne aktiviteter, men nyder også godt af, hvad byen, naturen og området har at byde på. Dette ønsker vi at dele med jer! Mad, vin, søde sager, skov, flod, bjerge, mindre byer fra forskellige århundreder, lokale italienere og et herligt klima. Læs mere under ugens program.

where.jpg

Hvor?

San Pellegrino er byen, hvor vi holder til. Det er en gammel spa-by, der havde sin storhedstid fra ca. 1905-1920. Men bygninger i Art Nouveau-stil er stadig fantastiske - og med floden Brembo midt gennem byen og bjergene ved siden af er San Pellegrino både et idyllisk, charmerende og historisk sted.

San Pellegrino ligger i Valle Brembana, nord for Bergamo - og med ca. 45 min. til Milano. Læs mere om byen og området under San Pellegrino.

why.jpg

Hvorfor?

Der findes masser af former for familieferie. Vi synes, at en af de bedste former er den, hvor der er noget interessant for os alle. Vi sætter pris på lækker mad, gode vine, hverken for lidt eller for mange aktiviteter. Tid til afslapning for de voksne - tid til leg og spil for ungerne. Nye oplevelser til os alle sammen i fællesskab.

Læs mere om, hvorfor vi hver især i Fam. Kolby Sirtori elsker ferie i Valle Brembana.