Farver & Moodboards
September 2018 (endelig dato snart)

Kreativt kursus i Italien for kreative professionelle.

Det er med glæde, at jeg kan præsentere dig for det første sommerkursus i San Pellegrino i Italien. Jeg har længe ønsket at skabe en tur til dette fantastiske sted - og nu er muligheden kommet!
Det bliver en tur i skønne omgivelser med de bedste workshops med internationale lærere som Gudy Herder/Eclectic Trends og Laura Daza Studio - på et hotel med den lækreste, italienske mad. Og jeg kan (næsten) garantere solskin.
Det bliver 4 intense dage med masser af farvestrålende input og læring (hands-on) med fokus på farver fra naturen (som er en stor trend) - både fra sten, mineraler og krystaller samt fra planter og blomster - og ikke mindst læring om at sælge sine visuelle ideer via moodboard. Og så lidt mere. Og også ro og bjergluft og en tur i spa.
Men læs om det hele her på siderne - og kontakt mig, hvis du har spørgsmål.

Jeg glæder mig allerede!

Glade hilsner
Anja Kolby