Back to All Events

Strik med plantefarvet garn (for begyndere)

  • Palermo Hollywood 2.0 31 Jægersborggade København, 2200 Denmark (map)

På denne workshop lærer du de helt basale strikkefærdigheder. Du får styr på opslagning af masker, retmasker (måske vrangmasker) og aflukning af arbejdet.

Du bliver guidet igennem at strikke 2-3 små firkanter, hvor du får øvet teknikkerne samt afprøvet forskellige materialer.

Undervejs får vi kaffe/te, frugt og lidt sødt.

Du får mulighed for at købe THYBO hand dyed plantefarvet garn med hjem.

Underviser: Anne Sofie Thybo fra Thybo Hand Dyed, som er hendes virksomhed, hvor hun plantefarver og sælger dansk garn.

"Jeg arbejder primært i dansk kvalitetsuldgarn, der er håndfarvet med planter under bæredygtige forhold. Materialebevidsthed og kvalitet er en hjertesag for mig, og når man kaster sig ud i et langsomt og tidskrævende håndværk som strikning, er gode materialer en betydningsfuld del af oplevelsen. Strikning kræver fordybelse, tid og tålmodighed – og derfor skal processen være både nydelsesfuld og meningsgivende. "

Pris: 150,- pr. person inkl. undervisning, tips, materialer og forplejning. Betaling skal ske via Mobilepay på 61 77 36 79.

Mebring: Strikkepinde 3 mm og/eller 4 mm. Lad os vide, hvis du mangler, så finder vi nogle, du kan låne. :)

Tilmelding: Skriv til hej@palermo-hollywood.com.

Der er et begrænset antal pladser.

Earlier Event: December 17
Rainbow Wonderland
Later Event: February 20
Din professionelle farveskala